Intelligenskvotient

Intelligenskvotienten er et mål for en persons generelle intelligens. Den måles i intelligenstests. Intelligenskvotient forkortes IK eller hyppigere IQ (engelsk).

Definitionen af IQ angiver at det hyppigst forekommende intelligensniveau i befolkningen får IQ 100 og at de øvrige værdier er normaltfordelt med en standardafvigelse på 15, 16 eller 24, alt efter hvilken skala man bruger.

Standardafvigelse 15 er den mest brugte. Og efter den skala har ca. 2% af befolkningen en IQ på 130 eller derover.

Intelligenstests kalibreres således at den giver et resultat, der svarer til definitionen. Da befolkningens intelligens de sidste 20 år er steget en del, er en IQ på 100 højere end det var for 20 år siden.

En normal intelligenskvotient ligger i området 90 - 110. Genier som Leonardo Da Vinci, Einstein og Isaac Newton menes at have haft intelligenskvotienter over 150.

Verdens meste intelligente menneske menes, at have været amerikaneren William James Sidis (1898-17 juli, 1944 ), som angiveligt havde en IQ, der lå et sted mellem 250 og 300! Han lærte for eksempel sig selv latin som treårig.

Klassiske IQ betegnelser (skala ukendt, formentlig SD 24):

10 181- 200+ Supergeni

166-180 Stort geni

145-165 Geni

132-145 Særdeles begavet

121-131 Begavet

111-120 Over normalen

90-110 Gennemsnit

80-89 Lavt gennemsnit

68-79 Langsom

67-50 Mentalt retarderet

25-49 Evnesvag

Under 25 Idiot